Sejlere er et socialt folkefærd, og det tætte liv i havnene giver mange anledninger til en hyggesnak og røverhistorier fra de syv verdenshave. I SKS går vi skridtet videre, og organiserer alt fra fællesspisning til aftensejladser og bytte-båd-dage samt til egentlige fester.

Vi mener, at det er vigtigt at hygge sig, og forstå hvad der driver vores klubkammerater mod havet. Nogle drømmer om en båd til familien. Andre om det blå ocean og langfart, og endnu andre om at blive dygtige og rejse til kapsejladsstævner ude i verden.

Det hele handler om hvem du kender - og i SKS gør vi alt for, at du kommer til at kende dine klubkammerater. Og vil du være med til at rigge bådene af før vinteren, eller til forårsklargøringen, så kan du også det.